23948sdkhjf

Indledende øvelser: Ejer sender Huscompagniet mod børsen

Huscompagniets ejer, den svenske kapitalfond EQT, har sat gang i processen, der skal sende landets absolut største husbygger på børsen. Det skriver Berlingske.

Typehuskæmpen skulle have en værdi på den sjove side af 4 milliarder.

Børsnoteringen kan komme allerede i efteråret, lyder det fra en af avisen kilder, som dog ikke kan afvise, at det først sker næste år.

Fusions-fiaskoen omkring Huscompagniets planlagte overtagelse af Eurodan Huse i forsommeren har sat ekstra fart i processen, da der ikke venter arbejde med en sammenlægning af de to selskaber forude. 

Advokater, banker og andre relevante parter er angiveligt langt med opgaven. På banksiden skulle arbejdet omkring børsnoteringen være lagt i hænderne på Danske Bank og britiske Rothschild. 

Derfor skal der ske noget inden for de næste par år

Da Huscompagniet er del af EQT’s investeringsfond med udløb i 2012 skulle kapitalfonden have ekstra interesse i et snarligt salg, et forhold ledende partner i EQT i Danmark Mads Ditlevsen bekræfter: 

– Det er klart, at en børsnotering hele tiden har været en af mulighederne. Huscompagniet ligger i vores 2021-fond, og derfor skal der ske noget inden for de næste par år, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget konkret om timingen, siger han til Berlingske. 

Huscompagniet har førertrøjen på det danske typehusmarked og voksede yderligere på hjemmemarkedet sidste år. I 2019 satte firmaet sit stempel på 1400 nybyggede huse landet over, en stigning på 4,5 pct. fra 2018. Økonomisk voksede selskabets nettoomsætning til 3,7 mia. kr. fra 3,3 mia. kr. i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125