23948sdkhjf

Gammel industribygning skal huse iværksættere

Byggeselskab Olav de Linde overtager en 7.400 m² stor DLG-ejendom på Aarhus Havn.
Den spændende og markante bygning, der ligger midt i svinget ved Mindegade og Balticagades udmunding, overtages fra korn og foderstofvirksomheden DLG ved nytårsskiftet.

Olav de Lindes vision er, at den ca. 7.400 m² store ejendom med tiden skal udvikles, så den kan rumme en sprudlende ’iværksætter-klynge’ for havnerelaterede virksomheder.

- Ejendommen rummer et rigtigt fint potentiale, fx tror jeg at den med sit uformelle udtryk vil være velegnet til iværksætter formål. Den gamle, rustikke bygning rummer faktisk rigtigt mange sjove industri detaljer og fortællinger fra et langt liv som traditionel havnearbejdsplads. Jeg er overbevist om, at både stedet og ejendommen kan være til stor daglig inspiration for fx iværksættere, der jo tit er kendetegnet ved en pionerånd, stor kreativitet og boblende entusiasme, siger direktør Olav de Linde.

Klargøres til erhvervsudlejning
Efter overtagelsen forbliver DLG og få andre nuværende lejere i en del af ejendommen. DLG fortsætter som lejer med en mindre administration og folkefaciliteter til de medarbejdere, som arbejder på siloejendommene i området.

Den største del af ejendommens arealer frigøres dog umiddelbart og skal i nærmeste fremtid klargøres til erhvervsudlejning.

Arealerne fordeler sig med 3.384 m² i stueplan, 3.597 m² på 1. sal og endeligt 421 m² på 2. sal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094