23948sdkhjf

BIG tjente store penge i 2019

2019 blev et ualmindeligt godt år for Bjarke Ingels Group, der mere end fordoblede bundlinjen, og således var godt polstret, da coronaen gjorde sit indtog.

Det viser koncernens nyligt offentliggjorte regnskab.

Her voksede bruttofortjenesten med knap 28 pct. til 446,3 mio. kr. sammenlignet med 349,4 mio. året forinden, mens resultatet blev mere end fordoblet og efter skat landede på 86,4 mio. kr.

Ifølge årsrapportens ledelsesberetning har samtlige enheder under BIG Brand Group ”bidraget til den imponerende omsætningsvækst”, ligesom tegnestuen i årets løb har udvidet sin geografiske rækkevidde og ”arbejder på et voksende antal markeder verden over”.

Beredt på storm
Det var da også med optimismen i behold, tegnestuen tog hul på 2020. Coronaen fik dog hurtigt gjort kål på forventningen om endnu et år med høje vækstrater, og i slutningen af marts måtte tegnestuen afskedige 26 af de i alt 304 danske medarbejdere

– Koncernen forventer et alvorligt slag mod vækstraterne og forventer at prioritere beskyttelse af egenkapitalen i 2020, skriver ledelsen i sin beretning, og peger især på USA og Europa som markeder, hvor der forventes fald i væksten fra nye projekter.

Når det kommer til egenkapitalen, nåede også den nye højder i 2019, hvor den ved årets udgang lød på 270,9 mio. kr. sammenlignet med 183,7 mio. i 2018. Det er imidlertid kun 26,4 af årets 86,4 tjente millioner, der får lov at blive og polstre pengekassen; af årets overskud trækkes 60 mio. kr. ud i udbytte til ejerselskabet Big Partners, der har Bjarke Ingels som storaktionær.

Bjarke Ingels Group A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 446,3 349,4
Resultat før finansielle poster 102,2 44,4
Resultat før skat 101,8 43,9
Årets resultat 86,4 35,4
Balancesum 428,8 304,3
Egenkapital 270,9 183,7
Gns. antal ansatte 253 222
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Læs mere om: big
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11