Nyt boligbyggeri på vej i Varde Midt
REKA Gruppen ønsker at ændre planerne for omdannelse af et område ved Varde Å til boliger.
Området er del af den større Masterplan for Varde Midt, og efter en tilpasning stemmer det nye forslag overens med de overordnede visioner for området.
Det nye projektforslag lægger op til, at der hovedsageligt opføres boligbyggeri, hvor plane tidligere var også at give plads til erhverv og oplevelser. Udvalget for Plan og Teknik fastholder – imod investorgruppens forslag - derfor muligheden for sener at etablere butiksareal i den nordøstlige del af bebyggelsen.
Større torv end planlagt
Til forskel fra den oprindelige masterplan indebærer det nye forslag også, at der mod Slotsgade og Torvegade etableres et større torv end tidligere planlagt, hvilket indebærer, at den tidligere Shellgrund ikke bliver bebygget.
Masterplanen for området ved Varde Å blev fremlagt tidligere på året. Planen indebar dengang,etablering af 18-26 lejligheder på adresserne Torvegade 12 og 16A, samt at Varde Kommune anlægger en åben plads på Shell-grunden, og at havnearealet gøres attraktiv med blandt andet en cafe ved broen.