23948sdkhjf

Rejsegilde på OPS-skole i Helsinge

Opførelsen af Helsinge Ny Skole og Svømmehal er nu så langt, at råhuset til skolen står færdigt og har fået tag, mens svømmehallens bassiner er næsten færdigstøbte.
Både skole og svømmehal opføres i offentligt-privat-samarbejde (OPS) med konsortiet Pihl-KL Gruppen som den private partner, der finansierer byggeriet, og som også skal stå for drift og vedligehold af det færdige byggeri i en 25-årig periode.

Projektet er tegnet og udformet i tæt samarbejde mellem Pihl-K&L Gruppens medlemmer, der ud over Pihl og Kemp & Lauritzen omfatter en teknisk rådgivergruppe med Creo Arkitekter A/S, 1:1 Landskab A/S, Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma og Grontmij.

Skolen er en 3-sporet skole med plads til 750 elever, inkl. fritidsordning. På skolen indrettes desuden et kombineret folke- og skolebibliotek, og brugere med astma kan glæde sig til den nye svømmehal, hvis vandbehandlingsanlæg udføres med særlige filtre, der sorterer affaldspartiklerne fra vandet så effektivt, at klortilsætningen kan mindskes væsentligt i forhold til traditionelle vandbehandlingsanlæg.

Stor interesse for byggeriet
Skolen skal være klar til brug den 1. september 2012, og svømmehallen den 1. februar 2013. Under hele byggeperioden er det muligt for Gribskov Kommunes borgere at følge byggeriet fra en platform opført til formålet, og den har været flittigt besøgt af bl.a. kommunens institutioner, der har set byggeriet skyde op fra fundament til råhus.

Ved rejsegildet den 24. november talte Gribskov Kommunes borgmester Jan Ferdinandsen, formand for Børneudvalget, Anders Gerner Frost, formand for Kultur og Idrætsudvalget, Ulla Dræbye, Helsinge Skole OPS A/S v/direktør Flemming Bækkeskov og pladschef Claus Baumann fra Pihl, der er totalentreprenør på byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095