23948sdkhjf

Stadig underskud hos Skagen Cementstøberi

Der er fremgang at spore hos det nordjyske cementstøberiet, som dog stadig har underskud i millionklassen.
Skagen Cementstøberi A/S oplevede i 2010/2011 betydelig fremgang, omend der stadig er røde tal på bundlinjen.

Firmaets nettoomsætning var i 2010/2011 på 101,4 mio. kr., en markant fremgang fra året før, hvor tallet var 78,3 mio. kr., og samtidig et skridt mod førkrise-niveauet. Resultatet af den primære drift var 9,1 mio. kr. mod 2,6 mio. kr. i 2009/2010.

Årets resultat var et underskud på -1,4 mio. kr., en halvering i forhold til året før, hvor der var et minus på -2,7 mio. kr.

- Årets resultat anses for acceptabelt under hensyntagen til den positive udvikling i den primære drift, og at regnskabsmæssige tab på værdipapirer på ca. 10 mio. kr. ikke er realiseret, hedder det i årsrapportens ledelsesberetning.

Firmaets ledelse forventer, at der i 2011/2012 vil ske en svag stigning i aktivitetsniveauet.

Cementstøberiet havde i 2010/2011 i gennemsnit 65 ansatte, hvilket var én mere end året før, men dog et stykke fra de 85, som var tilknyttet i 2007/2008.

Skagen Cementstøberi ejer datterselskaberne Sindal Cementstøberi, Sæby Betonvare, Skawbosten, Betonværket Brønderslev og Skagen Beton, Aalborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089