23948sdkhjf

Nu skal der slås streger omkring fængslet

Starten er gået til konkurrencen om, hvordan det 160.000 kvm store område omkring Vridsløselille Fængsel skal transformeres til et levende boligområde

Over de næste måneder skal fem team udarbejde hver deres projektforslag til, hvordan det tidligere Vridsløselille Fængsel omdannes til et boligområde, der integreres med det omkringliggende Albertslund.

Mandag bød Albertslund Kommunes borgmester, Steen Christiansen (S) alle deltagerne velkommen, hvorefter alle team fik en rundvisning samt en introduktion til stedet og processen i form af et parallelopdrag.

Fembande i spil

De fem deltagende teams består af en bygningsorienteret tegnestue samt en landskabsarkitektonisk underrådgiver:

- Schmidt Hammer Lassen Architects med BOGL

- Cobe

- Vilhelm Lauritzen med STED

- Atelier Lorenzen og Langkilde med GHB

- Alex Poulsen med Schauman & Nordgren Architects samt MASU Planning.  

Det er Albertslund Kommune og grundejerne, Freja ejendomme, som står for det store byudviklingsområde, og de fem projektforslag skal indeholde en udformning af landskab og bebyggelse, samt transformation af den bevaringsværdige del af den eksisterende bebyggelse. Det gælder blandt andet den berømte Egon Olsen-port samt den gamle fængselskirke med det karakteristiske spir.

Parallelopdraget omfatter den samlede fængselsgrund på 160.000 kvm, som forventes primært at skulle indeholde boliger og sekundært detailhandel, kontorerhverv, liberalt erhverv og offentlige institutioner. Hovedopgaven er derfor at skabe konkrete forslag til bebyggelsens udformning, placering og omfang.

Verdensmål indtænkes
- Nu er de fem team i gang og vi håber at se nogle visionære og modige arkitektoniske løsninger og bud på nye boformer, hvor blandt andet bæredygtighed spiller en central rolle. FN’s Verdensmål danner rammen for Albertslunds udvikling og derfor vil der ved vurderingen af projekterne blandt meget andet blive lagt vægt på en overordnet bæredygtighedsstrategi og sikring af eksisterende naturværdier og biodiversitet, siger Lisbeth Nørskov Poulsen, udviklingschef i Freja ejendomme, i en pressemeddelelse. Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.947