23948sdkhjf

16 nye handicapboliger i Hjortshøj

Andelssamfundet i Hjortshøj har taget initiativ til byggeriet af 16 nye handicapboliger placeret midt i bo- og arbejdsfællesskabet. Onsdag fejres rejsegilde på byggeriet.
Aarhus Kommune står bag byggeriet af 16 nye handicapboliger placeret i Andelssamfundet i Hjortshøj, som i denne uge fejrer rejsegilde for håndværkere og arkitekter.

Det er 10 år siden, at Andelssamfundet fik ideen til et bofællesskab for udviklingshæmmede, og sammen med Aarhus Kommune bliver projektet nu til virkelighed. De nye beboere kan forvente at flytte ind i foråret 2012.

Bredøkonomisk støtte
De 16 boliger bliver opført efter loven for almenboliger. Boligerne finansieres af Aarhus Kommune, og anlægsbudgettet er på godt 29 mio. kr. Projektet er forankret i en styregruppe med repræsentanter for Aarhus Kommune, Udviklingshæmmedes Landsforening, Landsforeningen LEV, Andelssamfundet i Hjortshøj og Realdania, som støtter projektet med 2,8 mio. kr.

Andelssamfundet i Hjortshøj er et lille lokalsamfund med ca. 200 beboere, som er bygget på et socialt og bæredygtigt grundlag.

Rejsegildet finder sted onsdag den 23. november i Andelssamfundet i Hjortshøj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078