23948sdkhjf

Erhvervsmand og boligselskab bag 400 boliger i Nykøbing Falster

Centralt i Nykøbing Falster vil 400 boliger skyde op over de kommende år. En udviklingsgruppe bestående af erhvervsmanden Allan H. Schmidt, Boligselskabet Fjordparken og forskellige rådgivere har sammen med Guldborgsund kommune udviklet Schillerkvarteret. 

– Jeg bringer mine erhvervsgrunde i spil med denne plan. Jeg har først selv for nyligt opdaget, hvor attraktivt området bag min virksomhed er. Stilheden ned til åen og skoven. Og spændende naboer som spejderne, skovbørnehaven, kulturfabrikken og ikke mindst Zoo, udtaler Allan H. Schmidt, der ejer størstedelen af projektområdet. 

Bindeled mellem fortid og fremtid

Schillerkvarteret henviser til A. Schillers Maskinfabrik, som har været en del af områdets identitet i mange år. Stedet skal nu udvikle sig fra erhvervsområde til attraktivt boligområde, men navnet bibeholdes som bindeleddet mellem fortid og fremtid.

 

Almene boliger som åbningstræk
Åbningstrækket i fase 1 bliver cirka 150 almene boliger, som skal opføres i én etape på en kommunal og privat grund. Lokalplanen er i proces og forventes færdig i starten af 2021, hvorefter byggeriet kan gå i gang. Lokalplanen vil indeholde et attraktivt byggefelt til private boliger i første række til åen og skoven.

På den måde baner de almene boliger vejen for de private boliger, hvilket har været planen fra starten. 

Nøgletal for Schillerkvarteret 

Fase 1: ca. 150 boliger
Andel almene: ca. 100 boliger
Andel private: ca. 40-50
Tidshorisont: 2-3 år

Fase 2: ca. 2-300 boliger
Område indeholder nuværende produktionsvirksomhed
Området kan udvikles til andre formål end boliger
Tidshorisont: 2-10 år.

– I projektet viser vi en vej for mange regionale hovedbyer i landet. Nøglen har været et tillidsfuldt udviklingsarbejde mellem private, kommunen og Boligselskabet Fjordparken. De almene boliger er åbningstrækket, og den del er Boligkontoret Danmark eksperter i. Men vi vil først være helt i mål med fase 1, når de første private boliger indflyttes, udtaler udviklingschef i Boligkontoret Danmark Erik Andreasen. 

Boligselskabet Fjordparken står bag de første almene boliger, som bliver for alle gennem hele livet; ældre par der har solgt deres ejerbolig, unge par under uddannelse, singler og enlige med børn. Boligerne vente at ligge i et spænd fra cirka 45 til 90 kvm. 

Fokus på de lokale kvaliteter
Kant Arkitekter har tegnet visionsprojektet, som viser, hvordan Schillerkvarteret kan blive byens nye grønne og centrale byområde.

Med sammenhængende grønne og blå strøg bliver boliger og natur planlagt sammen fra starten, hvor de grønne forbindelser desuden vil gøre det naturligt at cykle en tur gennem det nye kvarter op til åen og skoven. I fremtiden vil der muligvis komme et større å-projekt sammen med kommunen og lokale foreninger. Det er blot én af mange muligheder skitseret i udviklingsplanen. 

– I mange år har der været et stort fokus på storbyens potentialer – og urbanisering. Faktisk så meget at man helt har overset de enorme potentialer, der ligger uden for København og Aarhus. Med Schillerkvarteret er det ambitionen at indfri de kvaliteter, der ligger i at have skov, sund og marker i baghaven – og det helt unikke i at have en zoologisk have som nabo, siger Sebastian Soelberg, kreativ leder i Kant Arkitekter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089