23948sdkhjf

Nærum-entreprenør leverer nyt rekordregnskab

Jönsson Entreprises regnskab taler for sig selv. Omsætningen har været konstant stigende de sidste fem år - og bundlinjen er fulgt med op. På tre år har virksomheden mere end fordoblet sin bundlinje, og leverer i 2019 sit bedste regnskab nogensinde. 

Det skriver Nærum-entreprenøren i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte 2019-regnskabstal. 

– Gennem årene har Jönsson markeret sig som en solid entreprenør indenfor DGNB-certificeret byggeri og moderne boligbyggeri. Dertil kommer, at vores seneste fokus på erhvervsbyggeri, ofte i forbindelse med boligbyggeri, har vist sig at være et godt træk, kommenterer Thomas Normann, direktør i Jönsson Entreprise, på 2019-resultatet. 

– Vi har nu stærke referencer indenfor alle disse kategorier – men ved også, at vi får brug for dem på et prispresset marked, hvor konkurrencen i kølvandet af coronakrisen vil være hårdere end nogen sinde, tilføjer direktøren. 

2019-bundlinjen var på knap 8,5 mio. kr., og det trods store investering i projektorganisationen. I alt bød Jönsson sidste år velkommen til hele 12 nye medarbejdere, primært projektledere, byggeledere og projektchefer. 

I Jönsson Entreprise har man i 2019 uddannet en af landets første bæredygtighedsledere og DGNB-byggeri vil fortsat være i strategisk fokus i og omkring København. I 2019 har selskabet blandt andet bygget et større DGNB Guld-certificeret boligbyggeri nord for København. 

Jönsson er en del af Jensen Gruppen, der har fremlagt en ambitiøs klimastrategi om at blive CO2-neutrale i 2029. Koncernen satser på energioptimering af affaldshåndtering, byggeri med bæredygtige materialer, nye teknologier, logistik og upcycling.

Jönsson Entreprise A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttoresultat 45,2 35,6
Årets resultat 8,5 7,8
Investeringer 2,2 0,3
Egenkapital 33,8 25,3
Soliditet 29,3 % 24,9 %
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.
Ovenstående 2019-nøgletal er endnu ikke offentliggjort, men oplyst af Jönsson Entreprise A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156