23948sdkhjf

Fire priser for smukt nybyggeri

Fire bygninger blev præmieret ved uddelingen af Struer Byfonds årlige bygningspris.
Struer Byfond har for 21. gang uddelt den årlige bygningspris.

En villa i Bremdal, et sommerhus i Toftum Bjerge, et erhvervs-byggeri på Struer Havn og et byrum i Struer har fået diplom og bronzeplakette for deres arkitektoniske kvalitet og inspiration til godt byggeri.

De fire bygningspriser blev overrakt ved en reception torsdag den 3. november 2011. Formanden for byfonden, borgmester Niels Viggo Lynghøj, fortalte kort om arbejdet i dommerkomitéen der, bistået af Akademisk Arkitektforening, i år havde valgt at tildele følgende fire bygninger og anlæg Bygningspris 2011:

De fire præmierede bygninger
Inden for kategorien nyt boligbyggeri, har dommerkomitéen valgt at præmiere Jan Christensen for byggeriet Gl. Studevej 9, Toftum Bjerge. Marie Kaarøe og Jørgen Bach, har udført arkitektarbejdet. Sommerhuset forener landskabelig storladenhed og rumlig intimitet. Materiale- og formmæssigt frigjort og alligevel i pagt med sommerlandskabets umiskendelige charme og skala. Et gedigent og helstøbt byggeri, tidens tand kun vil gøre smukkere.

Inden for kategorien nyt boligbyggeri, har dommerkomitéen valgt at præmiere Pia og Poul Erik Rasmussen for byggeriet Svanevej 10, Bremdal. Møller Nielsens Tegnestue v. Per B. Clausen har udført arkitektarbejdet. Villaen tilfører stedet en ny modernitet og lethed der kompromisløst tilfører villakvarteret et friskt strøg af oversøisk kystarkitektur.

Inden for kategorien nyt erhvervsbyggeri, har dommerkomitéen valgt at præmiere Revision Limfjord for byggeriet Ved Fjorden 25, Struer. KPF Arkitekter A/S har udført arkitektarbejdet. På forbilledlig vis er Struer Havn tilført et byggeri der på smukkeste vis er tilpasset stedet.

Inden for kategorien landskabsarbejde har dommerkomitéen valgt at præmiere Struer Museum og Struer Statsgymnasium for Campus Struer. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue har udført arkitektarbejdet. På artistisk vis tilføres stedets monolitiske teglmassiver ungdommelig vitalitet og moden elegance. Fortidens lukkede døre er slået op og scenen er sat for integration og liv under åben himmel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109