Velkommen til fremtidens Building Supply
Kære læser,
Velkommen til det "nye" Building Supply – et branchemedie under Nordiske Medier.
Med Building Supply ønsker vi at skabe et særligt branchemedie med et klart fokus på materialeproducenter- og leverandører, landets byggecentre, små og mellemstore håndværksvirksomheder samt segmentet omkring maskiner og materiel.
Vi kommer til at følge en lang række virksomheder helt tæt, og vi vil følge deres regnskaber, ledelser og strategier.
Vi vil fokusere på fremtidens håndværkere, herunder uddannelse og politik, ligesom du som læser vil kunne blive klogere på alt fra produktudvikling til rammevilkår og til generelle leverandørforhold.
Vi har en klar ambition om at give vores læsere alle de brandvarme nyheder, der sørger for, at du altid er opdateret på, hvad der sker i branchen. Men vi vil meget mere end det.
Vi vil fortælle historier fyldt med perspektiv, og vi vil fortælle historier, der kan inspirere.
Vi vil give dig de store personhistorier, og vi vil fortælle historierne om de mennesker, der på deres helt egen måde gør noget for en masse andre.
Building Supply er et digitalt nyhedsmedie, der publicerer artiklerne, så snart de er klar.
Vi udkommer med to daglige nyhedsbreve på alle almindelige hverdage – kl. 5.30 og kl. 15.30 – og det første kommer på mandag den 6. januar 2025.
Begge nyhedsbreve er gratis, mens der er indhold, som kræver abonnement. Derudover udkommer vi på print hver 14. dag.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevene ved at klikke på linket her.
Hvis du har ris, ros, idéer til historier eller noget helt fjerde, så tag endelig fat i os. Du kan altid fange os på redaktionen@building-supply.dk.
Venlig hilsen
Benjamin Werner Christensen, Building Supply.