23948sdkhjf

Velux Fonden ansætter ny fondsrådgiver

Sanne de Fine Licht Raith skal udvikle humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter for Velux Fonden

Velux Fonden styrker indsatsen inden for forskning og kultur med fondsrådgiver Sanne de Fine Licht Raith, der skal udvikle humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter.

- Vi er meget glade for at byde Sanne velkommen. Hendes ekspertise matcher vores ambitioner om at fremme forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab, siger Henrik Tronier, uddelingschef i Velux Fonden, i en pressemeddelelse.

Sanne de Fine Licht Raith kommer med erfaring fra blandt andet Danmarks Akkrediteringsinstitution og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og senest var hun ansat hos førstnævnte.

I sin nye stilling kommer til skulle understøtte og videreudvikle to af fondens programmer, som er henholdsvis samarbejdet med landets universiteter og udvikling af møder mellem litterær kunstnerisk praksis og forskning.

- Jeg ser frem til at være med til at understøtte projekter, der giver ny viden om mennesker, kultur og samfund og bidrager med nye perspektiver, som kan gøre en forskel i vores samfund, siger Sanne de Fine Licht Raith i pressemeddelelsen.

I 2023 uddelte Velux Fonden 88 mio. kr. til human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur.

I juni 2024 bevilgede fonden 40 mio. kr. til syv grundforskningsprojekter ved danske universiteter som del af Kernegruppeprogrammet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078