Million til ny ridehal i Brønderslev
Byrådet i Brønderslev har godkendt en bevilling på 1 million til etablering af en ny ridehal på 1.820 m².
Projektet omfatter ud over den nye hal planer for indretning af nye staldanlæg samt sociale rum.
Større projekt i vente
Halbyggeriet er nødvendigt, da den gamle ridehal skal inddrages og indrettes til nyt staldanlæg.
Anskaffelsesudgiften for en ny ridehal på 1.820 m² vil være ca. 1,6 mio. kr. ekskl. moms.
Den gamle ridehal fra 1985 ejes af Brønderslev Rideklub, mens den nye hal ejes af den selvstændige forening "Brønderslev NY Ridehal", der udlejer til Brønderslev Rideklub. Det er foreningen "Brønderslev NY Ridehal", der står for nybyggeriet.
Meget mere i vente
Den nye ridehal er kun et element i et større projekt.
Projektets 2. etape er indretning af ny stald i den gamle hal. Udgiften ventes at være 1 mio. kr.
Derefter er planlagt en 3. etape; indretning af sociale rum. Det indebærer, at indrette opholdsrum og toiletforhold, vaskeplads og magasinrum til udstyr, når staldbygningen er færdigindrettet. Prisen anslås at blive 500.000 kr.