Nyt Samlingshus i Brønderslev
Byggefirmaet Jesper Thomsen A/S er netop gået i gang med at opføre nyt Samlingshus i Brønderslev. Projektet løber op i 6 millioner.
Spaden gik i jorden på byggeriet ved udgangen af oktober og det nye Samlingshus vil kunne indvies senest efteråret 2012.
Licitation med 5 deltagende firmaer til hovedbyggeriet gav hovedentreprisen til firmaet Jesper Thomsen A/S fra Hjørring. Entreprisesummen er på 4,065 mio. kr., og projektets samlede udgifter løber op i 6,91 mio. kr.
Plads til aktivt foreningsliv
Der nybygges ca. 600 m², og der bliver gode rammer for alle slags aktiviteter - både i det nye samlingshus og det ombyggede klubhus isoleret set, men især hvis man ser på hele området med de fine udendørs-faciliteter og Østsidehallens gode rammer. Indretningen indebærer, at der blandt andet kommer samlingssal på ca. 167 m², foyer og café ca 115 m² samt klublokale på ca. 110 m².
Det er Østsidefonden, der står bag byggeriet af Samlingshuset, og den er dannet i et tæt samarbejde mellem Øster Brønderslev Idrætsforening, Øster Brønderslev Borgerforening,
Østsidehallen og Menighedsrådene.