23948sdkhjf

Punktum i kartelsag: Se alle sagerne og dommene her

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har givet tiltalefrafald til Søndergaard Nedrivning og tre medarbejdere i sagskomplekset om nedrivningskarteller. 

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog en række uanmeldte kontrolbesøg hos virksomheder i nedrivningsbranche i efteråret 2015 og Søndergaard Nedrivning A/S søgte om straflempelse efter konkurrencelovens § 23 a. 

Søndergaard Nedrivning blev i forbindelse med sagskomplekset tiltalt for 55 forhold af tilbudskoordinering med konkurrerende virksomheder. Selskabet har under sagen aktivt medvirket til opklaringen af de ulovlige forhold og i øvrigt opfyldt kriterierne for at opnå tiltalefrafald. 

Tiltalefrafaldet sætter punktum for hele sagskomplekset.

I alt er der udstedt bøder for cirka 18 mio. kr. fordelt på seks virksomheder og 12 personer. Sagskompleksets højeste bøde på 5,9 mio. kr. blev vedtaget i en sag med 12 forhold af tilbudskoordinering. 

 SE ALLE SAGERNE OG DOMMENE I NEDRIVER-KARTELSAGEN HER

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079