23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Boligselskabet Fruehøjgård
Boligselskabet Fruehøjgård, der er Hernings næststørste boligforening, har ansat Anni Pedersen som ny forretningsfører.

Hun kommer fra en stilling som juridisk konsulent for Boligselskabernes Landsforening og afløser ved årsskiftet Bjarne Krogh-Jensen, som går på efterløn.

Læs mere i artiklen Ny chef i Boligselskabet Fruehøjgård

Danhaus Production A/S
Bastian Erben er indtrådt i direktionen hos Danhaus Production A/S i stedet for Lars Kristensen (kilde: Biq.dk).

Danhaus er leverandør af præfabrikerede huse i træ og mursten.

Dansk Industri
Lone Folmer Berthelsen er blevet ansat som chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI (kilde: Børsen).

DI er en erhvervsorganisation med 10.000 medlemsvirksomheder, der er aktive i medlemsforeninger, branchefællesskaber, regionalforeninger og udvalg.

Exhausto A/S
Bo Ankerfelt og Steen Hagelskjær er indtrådt i bestyrelsen hos Exhausto A/S i stedet for Peter Hermansen og Søren Mygind Eskildsen (kilde: Børsen).

Exhausto A/S udvikler, producerer og markedsfører aggregater med varmegenvinding, ventilatorer, emhætter og automatik til professionelt byggeri.

Jens Schultz A/S
Thomas Skovlund Madsen er forfremmet til ny direktør for Jens Schultz A/S. Han afløser Stig Bøgh på posten (kilde: Licitationen).

Jens Schultz er leverandører af træ, byggematerialer, værktøj, isenkram, befæstigelse og arbejdstøj. Virksomheden har fire afdelinger på Sydfyn.

Kitchn A/S
Jan Thomsen er tiltrådt som ny direktør for Kitchn A/S i stedet for Anders Hornebo (kilde: Biq.dk).

Kitchn er en del at Skandinavisk Køkkengruppe.

Marius Pedersen A/S
Pascal Gauthier, Frankrig, er indtrådt i bestyrelsen for Marius Pedersen A/S i stedet for Denis Claude Marcellin Gasquet, Frankrig (kilde: Børsen).

Marius Pedersen er specialiseret i affaldshåndtering, men har også en entreprenørafdeling der tæller ca. 40 medarbejdere, som udfører opgaver for såvel private som offentlige bygherrer.

Penta Byg
Direktør Jens Kristian Nyborg, Thomas Lindegaard, Bruno Mørch, John Leon Bro og Hans Peter Kronborg Hansen har stiftet Penta Byg, der skal arbejde med entreprisestyring og kvalitetssikring.

Alle fem er tidligere ansatte hos Skibbild Entreprise.

Læs mere i artiklen Fem kollegaer starter nyt firma
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078