23948sdkhjf

Makkerpar køber 12.000 kvm byggeret i Høje Taastrup

Et af de sidste byggefelter i udviklingsområdet Høje Taastrup C har nu skiftet hænder. 

Erhvervsmændene John Hartvig Holm og Thomas Ulletved Rasmussen, der blandt andet ejer Media-Invest Danmark A/S og er storinvestor i selskabet Modstrøm, har købt byggefeltet A21, som indeholder en byggeret på 11.850 kvm til boliger og 590 kvm til publikumsorienteret service og erhverv. 

– Vi solgte tidligere mange projektboliger, men det gik i stå i forbindelse med finanskrisen. Nu er det igen aktuelt med projektbyggeri, da København er blevet så dyr, at mange vælger at flytte ud til for eksempel Taastrup, som har en attraktiv beliggenhed på grund af Høje Taastrup Station, fortæller John Hartvig Holm i en pressemeddelelse fra Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C. 

John Hartvig Holm har været i ejendomsmæglerbranchen her vest for København de seneste 30 år. Han har så stor tiltro til projektet, at han flytter sin ejendomsmæglerforretning ind i erhvervsdelen i nybyggeriet, hvor han er medinvestor. 

140.000 kvm plus det løse
Det er arkitektfirmaet Cobe, der har udviklet helhedsplanen for området mellem Høje Taastrup Station og City 2, så de centrale dele af Høje Taastrup by omdannes til en mere sammenhængende bydel.

Den nye bydel vil udvikles over en årrække og rummer byggemuligheder for i alt 1.200 boliger, cirka 114.000 kvm erhverv, 10.000 kvm detailhandel samt 22.000 kvm offentlige funktioner. 

Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C står bag selve omdannelsen af området. Dette selskab ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre (ejet af ATP Ejendomme og Danica Pension) og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S (ejet af ATP og PFA).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094