23948sdkhjf

Skoleomdannelse til 180 millioner sætter hold

Søborg Skole skal gennemgå en omfattende modernisering, renovering og udbygning, og det bliver med et hold bestående af Nerd Architects, DK2 og Tyréns som bygherrerådgivere. Det oplyser arkitektfirmaet. 

Der er afsat 180 mio. kr. til projektet, og skolen forventes at stå klar til brug primo 2025. 

Gladsaxe Kommune har udarbejdet strategiske og pædagogiske pejlemærker for Fremtidens Skole og gennemført en indledende visions- og programmeringsproces for projektet på Søborg Skole. 

– Vi glæder os til at tage tråden op i forlængelse heraf og sætte vores kompetencer og erfaringer indenfor skoleudvikling, læringsmiljø og brugerinddragelse i spil i en nytænkning af skolens arealer, programmering af rum og områder samt den videre gennemførsel af projektet, skriver Nerd Architects om den forestående opgave.

Flerstrenget arbejde
Søborg skole skal fremover kunne rumme 3 spor, og rammerne skal understøtte moderne læringsmiljøer, hvor fokus på samarbejde, innovation, kreativitet og kommunikation skal sikre, at børn og unge trives og motiveres for livslang og alsidig læring. 

Samtidigt skal skolen åbnes mere op mod omgivelserne og deles med lokalsamfundet, således af familier og borgere kan anvende skolens arealer både ude og inde efter skoletid. 

I forbindelse med anlægsprojektet arbejdes der med udvikling af hele skoledagen, fagligheder og kompetencerne med henblik på at sikre helhed og sammenhæng i udviklingen af skolen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094