23948sdkhjf

Trio vinder børnehus i Slagelse

Slagelse Kommune opfører en ny daginstitution på Jonslunden i Slagelse. Et hold bestående af Bjerg Arkitektur, EKJ Rådgivende Ingeniører og Vega Landskab har vundet opgaven med totalrådgivning på den nye daginstitution. 

– Med afsæt i det pædagogiske grundlag, vil vi designe Jonslundens nye børnehus, således der dannes trygge rammer for børnene i et idrætsdagtilbud med fokus på kroppens betydning, leg, bæredygtighed og fællesskaber, siger sagsarkitekt og partner, Bjerg Arkitektur, Maria Bjerg Nørkjær i en pressemeddelelse om projektet. 

Byggeriet bliver en aldersintegreret daginstitution for 120 børn (0-6 år) med et bruttoetageareal på cirka 1080 kvm på en cirka 5.490 kvm stor byggegrund. 

Det nye børnehus i Slagelse, skal have en fleksibel indretning, der kan tilgodese variationer i børnegruppens sammensætning. 

Med naturen som omdrejningspunkt for udeliv og science vil børnehuset i sit arkitektoniske design skabe rammerne for børnene i deres læren om naturen og bæredygtighed. 

Læringsmiljøerne vil indeholde variation og skal tilsammen skabe et sammenhængende funktionelt og æstetisk helhedsindtryk, hvor der stilles skarpt på at børnehuset udformes klimavenligt og bæredygtigt. Her indgår naturens ressourcer i de aktive uderum og indendørs danner huset rammerne for et sundt indeklima med dagslys, leg, læring og plads til motorisk udfoldelse. 

Daginstitutionen i Slagelse forventes at stå færdig i maj 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104