Dansk certificering af bæredygtigt byggeri godt på vej
Foreningen Green Building Council Denmark arbejder mod at etablere en dansk certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. Realdania støtter projektet med 2,5 mio. kr.
Det siger Nikolaj Hertel, formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark, der arbejder på at stable et dansk alternativ til de internationale ordninger på benene.
Foreningens mål er at kunne certificere de første byggerier fra andet kvartal i 2012.
Videreudvikling af det tyske DGNB
Green Building Council Denmark blev stiftet i 2010 på initiativ af bl.a. Byggesocietetet og Erhvervs- og Byggestyrelsen samt en bred kreds af repræsentanter fra den danske ejendoms- og byggesektor.
Den danske bæredygtighedscertificering er en videreudvikling og tilpasning af et tysk 2. generationscertificeringssystem – DGNB. Hvor andre gængse certificeringssystemer lægger hovedvægten på energi og CO2, er DGNB et certificeringssystem med lige stor vægt på miljø, økonomi og sociale aspekter.
Med en certificeret bygning har ejeren styr på bygningens miljømæssige påvirkning af omgivelserne og bygningens totaløkonomi i bygningens levetid. Ligesom brugeren kan forvente en god indeklimastand, der sikrer sundhed og velvære.
Certificering giver samtidig leverandører og producenter nye muligheder for at sætte danske produkter på verdenskortet, idet certificeringen stiller krav til og synliggør produkternes bæredygtighed.
Projektleder Lennie Clausen siger:
- Realdanias støtte skal medvirke til at skabe det nødvendige videngrundlag for at implementere certificeringssystemet. Mere specifikt skal støtten anvendes til at tilpasse det tyske DGNB-system til danske vilkår og regler og til at gennemføre test i praksis af den nye, danske certificeringsordning, så vi sikrer, at den nye ordning rent faktisk kan bruges under danske forhold.