23948sdkhjf

Stort byggeprojekt til A. Enggaard

Himmerlands Boligforening har udpeget A. Enggard, C.F. Møller og Niras til at stå for et 16.500 m² stort projekt med 295 boliger i Aalborg.
Himmerlands Boligforening investerer i disse år milliarder i nye boliger flere steder i Aalborg, og foreningen er nu så småt klar til at igangsætte endnu et markant boligbyggeri.

På den såkaldte Eternitgrund, tæt ved Aalborg centrum, opføres 240 ungdomsboliger og 45 familieboliger med forventet opstart på denne side af årsskiftet.

Projektet omfatter i alt 16.500 m², og entreprenør bliver A. Enggard A/S, der har C.F. Møller og Niras tilknyttet som henholdsvis arkitekt og ingeniør.

Hos C.F. Møller oplyser arkitekt Søren Askehave, at visualiseringerne af byggeriet ventes klar i løbet af et par uger. Ifølge tidsplanen skal de første 32 boliger stå klar til udlejning i august 2012, mens resten følger i august 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109