23948sdkhjf

Bæredygtigt byggeri i fokus

Med 14 dage til åbningen af Danmarks første messe med dedikeret fokus på bæredygtigt og energieffektivt byggeri stiger spændingen og forventningerne.
- Med 60 udstillere på plads i Forum er det forsigtige men realistiske mål nået. At løbe en ny messe i gang er hårdt arbejde og mange udstillere, samarbejdspartnere og sponsorer har naturligvis skulle tænke sig om en ekstra gang, inden de kastede sig ud i projektet, forklarer direktøren for messen Henrik Ulander, og fortsætter:

- Når det er sagt, har vi mødt overvældende opbakning til projektet fra stort set alle aktører i branchen.

Siden lanceringen i begyndelsen af året er Building Green blevet et del af den gruppe af initiativer og events, der vil finde sted i København i uge 41. Her er den internationale konference Global Green Growth det mest højprofilerede arrangement med deltagere på topniveau fra internationalt erhvervliv og politisk niveau.

Målet er 1.200 besøgende
Med annoncering i stort set alle relevante medier samt udsendelse af over 13.000 invitationer er fokus nu på at få så mange besøgende på messen som overhovedet muligt. Bygherrer, rådgivende ingeniører, arkitekter, energirådgivere og bygningskonstruktører er blandt de inviterede, og målet er at få minimum 1.200 gæster til at komme forbi Forum.

Et konferenceprogram med blandt andet Connie Hedegaard som keynotespeaker, en række specialseminarer arrangeret af samarbejdspartnerne og naturligvis muligheden for at møde innovative udstillere er de trækplastre, der skal gøre messen til en publikumssucces.

"Plug and play" bliver omdrejningspunkt
Messen falder på et tidspunkt, hvor debatten om vækst, og især grøn vækst, er på sit højeste.

- Byggebranchen spiller en central rolle, idet 40% af al CO2 udledning i Danmark stammer fra bygninger. Potentialet for vækst er stort og de mange innovative ”plug-and-play”løsninger, der allerede er på markedet, bliver omdrejningspunktet for messen, slutter Henrik Ulander.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112