23948sdkhjf

White Arkitekter udvider igen organisationen

Internationalt anerkendte Jenny Siira skal styrke forretningen på de 10 tegnestuer i den dansk/svenske arkitektvirksomhed.
Jenny Siira kommer fra en stilling i AECOM, Design + Planning i London. Her har hun været involveret i større projekter som De Olympiske Lege i 2012 og fungeret som strategisk forretningsudvikler for nye virksomheder på nye markeder i Europa, Rusland, Indien og Brasilien.

Hos White skal hun arbejde aktivt med ledelsen på alle Whites tegnestuer, herunder kontorerne i Danmark. Det er et samarbejde, som Frans Andersen, adm. direktør for White i Danmark, ser frem til:

- De tre kontorer i Danmark ser tilgangen af en international strateg som Jenny som en unik mulighed. Jenny kan bidrage med at speede op for udviklingen af vores allerede stærke forretningsområde bl.a. inden for hospitalsbyggeri, bæredygtigt byggeri og vækstområdet undervisningsbyggeri, siger han.

Hovedpersonen selv ser meget positivt på starten og udviklingsmulighederne som medarbejder hos White Arkitekter:

- Jeg havde store forventninger da jeg begyndte hos White - de er allerede blevet overgået. Med den ekspertise til rådighed for White kan vi komme meget langt. Jeg håber, at min erfaring kan øge tempoet yderligere, siger Jenny Siira.

Det er anden gang i denne måned, at White Arkitekter opruster med ansættelse af en betydelig kapacitet. Den 1. september blev Erik Lindahl udpeget som markedschef for White Danmark med ansvar for at styrke salgs- og marketingaktiviteterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111