23948sdkhjf

Relanceret gulvklassiker gør byggeriet bæredygtigt

Hvorfor er linoleum igen blevet et hit blandt bygherrer og indretningsarkitekter? Svaret ligger både i en tørst efter gode, bæredygtige produkter – men også i nogle producenters evne til at forfine design og teknikker, så det matcher moderne krav til moderne indretning.

Alle vil have bæredygtige materialer. Derfor har arkitekter og bygherrer i stigende grad fået øjnene op for Forbos opdaterede udgaver af linoleum. Det har nemlig været afgørende at forfine teknikker, strukturer og design, for at materialet for alvor kan rejse sig fra 70’ernes støvede image.

Et godt eksempel er kollektionen Marmoleum Marbled fra Forbo, der er verdens førende producent af linoleum. Her har man løftet det klassiske, marmorerede mønster til en opdateret udgave med fem forskellige strukturer og et bredt farveudvalg; Real, Fresco, Vivace, Splash & Terra.

”Linoleum er et ægte naturmateriale, som ovenikøbet er CO2-neutralt. Derfor giver det god mening, at en så klassisk linoleumkollektion er udviklet med udgangspunkt i netop naturen,” siger direktør Christian Iversen fra Forbo.

Med naturen som udgangspunkt passer Marbled-kollektionen godt ind i den dominerende indretningstrend med at lade materialer som sten, træ og andre naturmaterialer spille en større rolle – også indenfor.

Oplev den naturlige skønhed ved en CO2-neutral gulvbelægning

De fem nyeste design i Marmoleum Marbled-kollektionen, der efterhånden er en klassiker i gulvbranchen, indeholder en lang række forskellige, naturlige farvenuancer. Designet giver ikke alene nye muligheder for visuelle udtryk. Det giver også nye muligheder for byggeriet for at vælge en CO2-neutral løsning til deres byggeri. Det gælder alt lige fra børnehaver over hoteller til kontorer, som dokumenteret bliver mere miljøvenlige med et linoleumsgulv.

Faktisk er der, for hver produceret kvadratmeter Marmoleum Marbled gulv, en negativ CO2-udledning på -4 gram CO2. Det skyldes, at CO2-udledningen ved produktionen af gulvet er lavere end den mængde CO2, der bliver absorberet i levetiden af de naturmaterialer, træ, planter og afgrøder, der bliver brugt til at producere gulvet.

Fakta om Forbo og linoleum

Forbo har lavet linoleum i over 100 år og er verdens førende producent af det bæredygtige materiale. Linoleum er muligvis verdens sundeste gulv, da det næsten udelukkende består af naturlige ingredienser. Linoleum er fremstillet af 97 procent naturlige ingredienser som linolie, harpiks, kalkstensmel, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. Hele 72 procent er hurtigt fornyelige, hvilket giver Forbo en enestående, grøn placering på markedet. Forbos linoleum er CO2-neutralt og Svanemærket – og bliver derfor ofte brugt til byggerier med en bæredygtig profil.

Se mere på forbo-flooring.dk.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11