Nordjyde træner til VM i VVS
Vinderen af danmarksmesterskabet i VVS, Caspar Christiansen fra Bindslev Ny Smedie, er klar til VM i London i oktober.
De kommende 3 uger frem til VM, som afholdes i London 4.-9. oktober, træner den unge svend på at løse opgaverne ved mesterskabet.
- Vi skal svejse og lodde noget på den. Vi skal også lave nogle røropgaver, hvor man skal trække nogle rør og sætte dem op på væggen, og de skal passe indenfor to millimeter. Noget er plastikrør, vi skal bukke, andet er jernrør og kobber, fortæller Caspar Christiansen til nordjyske.dk.