Håndværkere kan gøre en forskel for klimaet

Kooperationen sætter fokus på, hvordan medarbejdere i byggebranchen kan være med til at mindske unødvendig CO2 udledning

Af Jette Hagensen, Envice
og Hanne Hjorth, Naboskab
(Denne artikel er produceret med økonomisk støtte fra den Europæiske Union. Afsenderen af denne artikel er alene ansvarlig for indholdet. Det afspejler på ingen måde EU’s holdning)

Regeringen har sat barren højt med målet om at begrænse udledningen af CO2 med 70 pct. i løbet af de næste 10 år. Byggeriet står for 2/5 af denne CO2. Men kan du som håndværker gøre noget, for at hjælpe med den grønne omstilling? Det spørgsmål har vi stillet både i Skanderborg og i København.

- Jeg har svært ved at se, hvad vi kan gøre anderledes, siger murersvenden Mick, med et lidt opgivende skuldertræk. Mikkel, som er murerlærling, fortæller dog gerne, hvad han tænker:
- Derhjemme har jeg haft den samme spand i 10 år. Jeg synes faktisk, det er lidt hyggeligt at passe på tingene derhjemme. Men kulturen på byggepladsen er bare sådan, at der skal være økonomi i tingene før de bliver udført. Og det er ikke let at ændre vaner. Når en spand kun koster fem kroner, kan der være nogen, der ikke vasker den af men bare tager en ny.

Vi er på besøg hos virksomheden Jorton, der lige nu renoverer 140 almene boliger i Skanderborg. Når man bevæger sig rundt på byggepladsen, kan man se diverse materialer placeret rundt omkring.

- Pladsen er jo trang, fortæller Henrik, der er murer, så tingene bliver bare stillet. Og så går de jo til hvis ikke der dækkes af. Man har brug for opbevaringsplads med en presenning over.
Anders Hougaard Jensen, der er projektleder på byggeriet forklarer.

- Du kan ikke altid få materialet i de mængder der passer. Du får f.eks. mørtel i en big-bag, og ved en renoveringsopgave som denne er det svært at måle op. Så derfor får man en rigelig mængde, da ventetid er dyrere end merprisen for materialer, kan det ikke svare sig at stå og mangle.
Pointen er, at der så af og til efterlades materialer på byggepladsen, som står og går til. En palle med cement i papirsposer, der ikke bliver dækket af, og så kommer der regn og de øverste sække er hårde som sten.

Affald og genbrug
Vi taler også med en håndværker, der arbejder som fundamentsstøber. Han fortæller, at han tænker meget i kun at lave den beton, han skal bruge.

- Men, der skal altid være en trillebør for meget, ellers står man og mangler, føjer han til.
- Mange glemmer oprydning, når de har travlt, fortæller en ung murer og tilføjer, at det er noget, der godt kan give lidt dårlig stemning mellem faggrupperne og mellem de unge og de ældre. Der har traditionelt været en kultur for, at de ældre mente, at de unge skulle klare oprydningen. Men de unge gider ikke gå og rydde op efter de gamle. Der er mindre hierarki i dag. Så måske er der en kulturændring undervejs?
Affald fra bygge- og anlægsbranchen i Danmark udgør 1/3 af alt affald, jf. Danmarks Statistik. Og byggeriet bruger ifølge FN globalt set ca. 1/3 af alle ressourcer. Så der er nok at tage fat på. Og på byggepladsen i Skanderborg er der da også vilje til at rykke på den grønne dagsorden.

Når man kigger ned i affaldscontainerne, ser det meste meget fornuftigt ud. Brandbart, glas, isolering, gips, osv. er sorteret pænt, og stål og jern, som en skrotmand afhenter, og som de får lidt jernpenge for. Byggelederen sætter af og til brugte materialer til salg i den blå avis eller giver medarbejderne det med hjem for at undgå spild, og det hænder også at nye materialer bliver sendt tilbage, hvis der er købt for mange.

De fleste vil egentlig gerne undgå spild. En ældre murer fortæller, at han af og til genbruger mursten. Det er egentlig ikke fordi han tænker på bæredygtighed, men fordi det er nemmere. Og så skal man ikke bevæge sig så langt for at finde nye sten, og så passer farverne også. Det er jo det rene win win.

Der er nemlig et stort potentiale for at spare CO2 ved genbrug af byggematerialer. For eksempel mursten. Nye brændte mursten udleder således 0,651 kg CO2/mursten (røde sten) og 0,492 kg CO2/mursten (gule sten). Fremstilling af et tons nye mursten udleder i gennemsnit 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det svarer til, at nye mursten udleder 95 gange så meget CO2, som hvis man genanvender gamle sten.

Projektleder Anders Hougaard Jensen fortæller, at han har lagt mærke til, at der var en etikette på en palle med genbrugsmursten, så man kunne se det var genbrug.
- Det er en god idé, siger han.
- Generelt vil vi gerne få folk nudget til at opføre sig fornuftigt – og ikke lege politi. … Men man kunne jo også godt være lidt visionær, så man er foran, når det bliver et lovkrav at genbruge og bygge bæredygtigt. føjer han til.

Bæredygtighed på dagsordenen
Affaldssortering og driften af byggepladsen er også emner, som Balder Johansen, der er leder af byggefirmaet Logik & Co i København peger på, da han bliver spurgt om bæredygtighed på byggepladsen.
– Alene i byggepladshåndtering ligger der rigtigt, rigtigt store besparelser i både CO2 og forureningsmæssigt og økonomi, siger han.
Men han peger også på andre ting, man kan gøre. Et eksempel er vinterbyggeri.

- Hvis man skal pudse facaden i december, så er man nødt til at pakke hele bygningen ind i plastik og sætte et oliefyr op. Så siger jeg til dem – lad os lige vente til juni.
Transport er en anden ting, håndværkerne hos Logik & Co har tænkt over.

- Vi arbejder kun i København. For at spare CO2 og for at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi er trætte af at sidde i vores biler. Logik & Co bruger så vidt muligt kassecykler, som mange af håndværkerne foretrækker fremfor at køre bil i de indre dele af København, fortæller Balder.

Men hvordan med selve byggeriet? Logik og Co skriver på deres hjemmeside, at de arbejder med ”klassisk bæredygtig renovering” og ”miljørigtigt byggeri”. Balder uddyber, at det handler om at få huset til at ligne sig selv, som det så ud, da det blev opført.

- Vi laver rigtig meget renovering af renovering. F. eks. udskiftning af vinduer fra 80’erne, hvor der blev gennemført en masse renoveringer med dårlige materialer og vinduer der ikke holdt i ret mange år. Det kan være fedt at renovere en bygning, f.eks. en bygning der blev terroriseret og så genskabe den som den blev født, siger han.

Nogle gange får firmaet en opgave, hvor der virkelig er lagt vægt på arbejdsmiljø og bæredygtighed. Og så er der altid mange håndværkere, der rigtig gerne vil være med.
- Det er jo også her, folk virkelig får deres ”skills” på banen. Vi oplever enorm interesse fra håndværkere, der interesserer sig for at bygge bæredygtigt. Vi har simpelthen venteliste for at få folk ind. Og så vil du se, at de ”hyper” ordet bæredygtighed – alle sammen. Det er en MEGA trend i byggebranchen, siger han.

Balder fortæller, at han oplever, at den bæredygtige omstilling kommer nedefra, fra håndværkerne.
- De begynder at sige til deres firmaer - hey, nu begynder vi altså at gøre det på den her måde, for jeg kan simpelthen ikke holde det her ud mere.