23948sdkhjf

MT Højgaard fyrer topchef og nedlægger op til 140 stillinger

Anders Heine Jensen fratræder som adm. koncerndirektør for MT Højgaard Holding A/S og MT Højgaard A/S pr. dags dato.

Det oplyser koncernen i en børsmeddelelsen. 

Bestyrelsen har med det samme indledt søgningen efter en ny adm. koncerndirektør. Bestyrelsesmedlem Morten Hansen konstitueres i stillingen.
- Anders Heine Jensen har som adm. koncerndirektør for MT Højgaard A/S og MT Højgaard Holding A/S igennem det seneste år spillet en vigtig rolle i stabiliseringen af MT Højgaard. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke for denne indsats. Bestyrelsen er i gang med en grundig koncernstrategiproces og har i den forbindelse vurderet, at der er brug for en anden profil til at videreføre dette arbejde, siger formand for bestyrelsen, Carsten Dilling i en pressemeddelelse.

MT Højgaard oplyser desuden, at der bliver nedlagt 130-140 funktionærstillinger i primært stabs- og støttefunktioner.

Det sker som led i et såkaldt paradigmeskifte, hvor en række medarbejdere fra stabs- og støttefunktionerne rykker tættere på projekterne. Det medfører, at omkostningerne sænkes med ca. 130-150 mio. kr. årligt med fuld effekt i 2021.

Artiklen opdateres.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095