23948sdkhjf

11.500 kvm og en hvid by ved motorvejen

Tæt ved Skanderborg, lige ved frakørslen fra E45 til Stilling, står messe- og indretningsfirmaet Ambientes spritnye domicil. Med en enkle, sorte stålfacade gemmer byggeriet på mere end et typisk virksomhedsdomicil ved Østjyske Motorvej.

Først og fremmest på grund af en kreativ og spektakulær udnyttelse af de godt 11.500 kvadratmeter. 

Bag om byggeriet

Ambientes hovedsæde er opført på en godt 30.000 kvm stor erhvervsgrund mellem DIS og Freja ved E45 i Stilling ved Skanderborg. 

KT Erhvervsbyg har opført det 11.520 kvm stort byggeri med administrations-, lager- og produktionsfaciliteter. 

Byggeriet er tegnet af Ardess i Aarhus.

Der er fx ikke brugt penge på nedsænkede lofter eller på at spartle, som ellers er det normale for at skjule ventilationsanlæg og gøre klar til at male. Bygningerne med betonvægge og -gulve er, som de er. Rå og med alle de skavanker og sprækker, beton nu engang har. Loftshøjden er på 6,5 m næsten overalt, og der er ingen forskel på det grundlæggende udtryk i produktions- og lagerhallerne og i administrationen. 

En hvid by i hele bygnings længde
Den manglende finish af de ydre rammer har til gengæld givet plads i økonomien til at skabe White City. 

White City består af 18 hvide ’huse’, der visuelt er som forskudte kasser stablet oven på hinanden i hele administrationsbygningens længde og skaber rumlige nicher i det ellers åbne kontorlandskab. Her er blandt andet mødelokaler, designlaboratorie og kontorer, og som et særligt greb er alle trapper til første etage gemt inde i husene, så det kubiske udtryk fuldendes. 

Indretningen i White City og resten af det nye domicil er krydret med genbrug af elementer fra messestande, små kreative overraskelser og specialinventar produceret på eget værksted. Det gælder fx en 1,6 ton tung disk i foyeren, der er lavet af 8 meter lange egebjælker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126