23948sdkhjf

Indholdet former facaden på nyt læringscenter

Hvem skal opføre bygningen?

Rambøll Danmark står for projektledelse og bygherre-rådgivning af projektet, mens Cowi er totalrådgiver for projekteringen. 

Bygningen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og NT Consulting står for selve byggeledelsen på byggepladsen. 

Desuden bidrager følgende fagentreprenører:
Byggeplads: Ajos A/S
Råhus: C. C. Brun Entreprise A/S
Betonelementer: CRH Concrete A/S
Stål: Langbjerg ApS
Facade, glas: HSHansen A/S
Facadekomplettering: Krogsgaard og Co Aps
Tag: KN Tagdækning
Gulve: Husum Entreprise A/S
Tømrer: Krogsgaard og Co ApS
Glas generelt, indvendigt: DEKO P/S
Maler: Viebke &West Malerfirma A/S
Murer: BTN Byg ApS
Køkkeninventar: Brønnum ApS
El og BMS: SIF Gruppen A/S
VVS: IMS/VVS  A/S
Ventilation: E. Klink A/S
Elevator: KONE A/S
Landskab: OK Nygaard

De første gravemaskiner og bygningsarbejdere stod klar i kulissen til at rykke ind på den nye byggeplads, som de kommende to år bliver centrum for byggeriet af det nye læringscenter Life Campus i Lyngby.

Fredag tog Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, sammen med Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Life-samarbejdspartnere samt lokale skoler og naboer så det første spadestik til det 4.000 kvm store byggeri.

I efteråret 2021 skal det store naturfaglige undervisningslaboratorium, som grundskoler og ungdomsuddannelser fra hele landet kan besøge, stå klar til indflytning.

Life er et nyt initiativ under Novo Nordisk Fonden, der skal styrke interessen for naturvidenskab hos børn og unge. Et af tiltagene er Life Campus, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i samarbejde med GHB Landskab og Cowi og bliver tilgængelig for skoler i hele landet.

Facaden formet af indholdet
- Designet er skabt af akkumuleret viden fra alle projektets parter. Novo Nordisk Fondens engagerede forskere og undervisere har bidraget med viden om didaktik og naturvidenskab, mens specialister har tilpasset teknikken bag. Resultatet af den proces bliver en inspirerende bygning, siger Thomas West Jensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, i en pressemeddelelse.

Arkitekturen er inspireret af STEM (Science/Techology/Engineering/Mathematics). Facadens udtryk kommer fra DNA-strenge, fibonacci-strukturer og andre matematiske mønstre. Ved indgangen åbner lyse træsøjler som et forhæng og er med til at integrere bygningen i det kuperede naturlandskab.

Hjertet af bygningen er auditoriet, hvor de besøgende kan opleve forskellige teknologier; herunder projektioner på vægflader i et nærmest imaginært rum, der sætter fantasien og inspirationen fri.

Fakta: Life Campus 

Life Campus er et læringscenter på 4.000 kvm tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. 

Centeret forventes at stå klar i efteråret 2021 – og bliver nabo til virksomheden Novozymes nye Innovation Campus og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Life Campus kommer til at tilbyde et laboratoriemæssigt avanceret naturfagligt undervisningsmiljø, som eleverne kan arbejde i sammen med deres lærere og understøttet af læringskonsulenterne. 

Life-projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094