23948sdkhjf

Tidligere fodboldstjerne tjener millioner under jorden

Det kan sagtens være en god forretning af beskæftige sig med industrielle rengøringsopgaver som slamsugning og kloakservice.

KloAgger A/S – der nok mest er kendt for at have eks-landsholdsspiller Daniel Agger som ejer – præsterer et rekordstort overskud på 5,2 mio. kr. før skat i det 2018/19-regnskab, der netop er blevet offentliggjort.

Det sker efter et år, hvor omsætningen er løftet med 10 procent, mens firmaet har afviklet gæld for mere end 4 mio. kr. Og fremgangen forventes at fortsætte for firmaet med 19 ansatte i det indeværende regnskabsår.

– Det er ledelsens forventning, at selskabet vil vækste med minimum 10 procent i det kommende regnskabsår, og ledelsen ser gode mulighed for at skabe endnu bedre indtjening i fremtiden, står der i ledelsesberetningen, som er underskrevet Marco Agger.

Han er lillebror til grundlægger Daniel Agger, der indtager rollen som bestyrelsesformand i Hvidovre-firmaet, som formelt blev grundlagt i slutningen af 2012.

KloAgger A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 20,4 18,4
Resultat før af-/nedskrivninger 6,9 5,7
Resultat før skat 5,2 4,7
Årets resultat 3,9 3,7
Balancesum 25,9 26,5
Egenkapital 14,9 10,8
Antal ansatte 19 18
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093