23948sdkhjf

Håber på flere fester i Krohaven efter 210 år

Byggeriet af 32 almene boliger i hjertet af Brædstrup er skudt i gang. 

Bebyggelsen har fået navnet ’Krohaven’ opkaldt efter Brædstrup Kro, som har ligget på stedet siden 1809 – i 210 år. Nu er den gamle kro fortid - nedrivningen stod P. Olesen for hen over sommeren.  

Som erstatning for kroen opfører Dansk Bolig i totalentreprise to punkthuse i fire etager. 

- Om kort tid vil der ligge 32 boliger her, og der vil komme nyt liv til området - og forhåbentlig også nogle fester, for der er da blev holdt mange fester på Brædstrup Kro gennem årene, sagde Willy Nielsen, formanden for Boligselskabet Domea Horsens, ifølge Dansk Boligbyg i forbindelse med første spadestik. 

Han markerede begivenheden sammen med blandt andet borgmester Peter Sørensen, Horsens, og projektudviklingschef i Domea.dk, Louise Prahm. 

De i alt 32 boliger bliver mellem 84,5 og 106 kvm, fordelt med 16 i hver af de to punkthuse. Der bliver 16 tre-værelses, 8 to-værelses og 8 fire-værelses lejligheder. 

Det samlede etageareal udgør godt 3.000 kvm, og der anlægges 32 P-pladser samt 64 cykel-P-pladser 

Entreprisesummen er ifølge Dansk Boligbyg på 33,5 mio. kr. Arkitekter på boligprojektet er Rum og TNT Arkitekter. Oluf Jørgensen, Horsens, er rådgivende ingeniører.  

Krohaven afleveres efter planen til bygherren, Boligselskabet Domea Hosens, i februar 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143