23948sdkhjf

Pihl skal bygge 111 boliger på Vejle Havn

PensionDanmark investerer 200 mio. kroner i byggeriet, der ventes at stå klar til indflytning i første halvår 2013.
PensionDanmark investerer nu 200 mio. kroner i et nyt projekt med 111 boliger på Vejle Havn.

Byggeriet får et samlet areal på 11.000 m², og de første beboere ventes at kunne flytte ind om halvandet år.

- Vi går målrettet efter høj kvalitet og god beliggenhed i vores ejendomsinvesteringer, så vi kan sikre et stabilt og godt afkast til medlemmerne. Det lever investeringen i Vejle fuldt ud op til, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme.

En del af visionær lystbådehavn
PensionDanmark købte grunden af Vejle Kommune i december 2010, og her lyder der optimistiske toner fra borgmesteren:

- Med byggeriet er vi et skridt nærmere realiseringen af de meget visionære planer for lystbådehavnen, siger Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Totalentreprenør på byggeriet i Vejle er E. Pihl og Søn, der går i gang på byggepladsen i december måned. De første beboere forventes at kunne flytte ind i første halvår 2013 med Dan-Ejendomme som administrator. Medlemmer af PensionDanmark har fortrinsret til boligerne.

PensionDanmark forventer at investere 1-2 mia. kroner om året i nye bolig-, erhvervs- og retailejendomme over de næste fem år – og tilsvarende beløb i infrastruktur og energianlæg. PensionDanmark har i dag ejendomme for i alt godt 8 mia. kroner.

Læs mere om lystbådehavnen i Vejle i artiklen " Masser af nybyggeri på havnen i Vejle "
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.96