23948sdkhjf

KAB og Jönsson bygger bæredygtigt i Ballerup

I det nye byområde, Søndergård i Måløv, opfører KAB nu 56 bæredygtige familieboliger. Projektet er tegnet af JJW Arkitekter.
Tirsdag den 30. august kunne Ballerups borgmester, Ove Dalsgaard, stikke spaden i jorden til et nyt etagebyggeri med bæredygtige boliger i Måløv.

Sammen med formand for Ballerup Ejendomsselskab, John Carstens og adm. direktør i KAB, Jesper Nygård, markerede han starten på byggeriet af de i alt 56 boliger, der ventes klar til indflytning i begyndelsen af 2013.

Ballerup Ejendomsselskab har i tæt samarbejde med Ballerup Kommune udviklet projektet, der er døbt ”Søfryd” og består af både 2-, 3- og 4-rums boliger i fem etager.

Ballerup Ejendomsselskab har arbejdet målrettet med projektets miljømæssige profil, og det betyder blandt andet, at byggeriet udstyres med højisolerede facader, el-produktion baseret på solenergi og et radialt jordvarmesystem.

Det er entreprenørfirmaet Jönsson, der opfører byggeriet i totalentreprise i samarbejde med Balslev Rådgivende Ingeniører og JJW Arkitekter.

Kilde: KAB

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094