23948sdkhjf

Søborg-firma renoverer Frederiksbergs ældste bygning

Bakkehuset, der anses for at være Frederiksbergs ældste hus, skal restaureres og gennemgå en energirenovering. Det arbejde er nu lagt i hænderne på Kjell Pedersen Entreprise.

Opgaven er blevet tildelt af Frederiksbergs kommune ud fra en vurdering af parametrene pris og restaureringsfaglige kompetencer, skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Kjell Pedersen Entreprises håndværkere har stor erfaring med at restaurerer Danmarks kulturarv og skabe tidssvarende løsninger i fredede og bevaringsværdige rammer. Eksempelvis er firmaet i skrivende stund også ved at færdiggøre restaureringen af Fasangården i Frederiksberg Have for Slots & Kulturstyrelsen.

Frederiksberg Kommune begrunder da også valget af Kjell Pedersen Entreprise med at de - udover den laveste pris - ”har tilbudt en optimal organisation med stor faglig kompetence indenfor arbejde med fredede bygninger især hos den daglige arbejdsleder, men også hos de tilbudte underentreprenører”.

Energirenovering gavner hus og museumsgenstande
Entreprenøren med base i Søborg har taget fat på Bakkehuset-projektet, der forventes afleveret maj 2020. Projektet udføres i fagentreprise i nært samarbejde med Varmings Tegnestue der er specialister i restaurering af ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger.

Bakkehuset der til dagligt fungerer som museum skal have forbedret indeklimaet til gavn for huset og dets udstillingsgenstande, der lider under for høj luftfugtighed og lave rumtemperaturer.

Ved istandsættelsen forbedres indeklimaet ved isolering af gavle og tagetagens etagedæk. Derudover forsynes vinduer og havedøre med forsatsløsninger.

Fra Statsministerens hus til Åndssvageanstalt og Museum

Bakkehuset anses for at være Frederiksbergs ældste bygning med rødder helt tilbage i 1620’erne.

Oprindeligt hørte huset under Københavns Ladegård der leverede landbrugsprodukter til Københavns Slot. I midten af 1700-tallet var huset ejet af landets statsminister, greve Johan Ludvig Holstein.

I 1802 købte Rahbek Bakkehuset og flyttede ind i hovedfløjen. Resten af huset lejede de ud. Efter Rahbekkernes død blev huset lejet ud til sommergæster. Litteraturkritikeren Johan Ludvig Heiberg og digteren N.F.S. Grundtvig er blandt nogle af de prominente beboere i huset i 1840’erne.

I 1855 blev Bakkehuset omdannet til et asyl for idiotiske, svagtsindede og epileptiske børn. Omkring år 1900 flyttede asylet også kendt som Åndssvageanstalten fra Bakkehuset.

I 1925 åbnede de Rahbekske Mindestuer i Bakkehusets hovedfløj og huset fungerer i dag som museum.

Kilde: bakkehusmuseet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089