Stort entreprenørfirma kæmper for livet
Ifølge flere medier har Brødrene A. & B. Andersen anmodet sine kreditorer om udsættelse af betalinger.
Ifølge flere medier, heriblandt Dagbladet Roskilde og Licitationen, arbejdes der i kulissen på en rekonstruktion af firmaet.
Den økonomiske situation medførte, at de timelønnede medarbejdere ikke fik udbetalt løn ved månedsskiftet, men det er der siden rådet bod på, skriver Dagbladet Roskilde. Avisen oplyser endvidere, at arbejdet på det nye Karlslunde Plejecenter, hvor Brødrene Andersen er hovedentreprenør, ligger stille.
For ingen af de medier, der omtaler sagen, har det været muligt at få en kommentar fra ledelsen.