23948sdkhjf

Her er Nordhavns nye parkeringshus

I juni udskrev By & Havn en åben projektkonkurrence om udarbejdelsen af et forslag til udformning af facader, kantzone og ekstern belysning for et kommende P-hus på Trælastholmen i Københavns Nordhavn. Nu er der fundet et vinderprojekt. 

Vinderen er ’Trælasthuset’, som er udformet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med Sted By- og landskabsarkitekter som underrådgiver. 

Vinderen blev fundet blandt 26 indkomne forslag, skriver By & Havn i en pressemeddelelse. 

P-huset kommer til at rumme ca. 350 biler og ca. 260 m2 udadvendt funktion i stueetagen. By & Havn projekterer råhuset og de indre dele, mens den nu afsluttede konkurrence omhandler facaderne, belysning og område omkring P-huset. 

Derfor blev det 'Trælasthuset'

I dommerbetænkningen begrundes valget af projektet:

”Forslaget fremstår med en afbalanceret helhed, skabt af konsekvente og klare valg, der giver forslaget en særlig stærk og overbevisende karakter. Forslaget skal fremhæves for at frembringe en helhed, der er troværdig og langtidsholdbar og som bidrager med en egenart der giver med- og modspil til både Sundmolen og Trælastholmen.”

Dommerkomitéen bestod af:
- Rita Justesen, Chef for Planlægning og Bæredygtighed
- By & Havn, formand for dommerkomitéen
Michael Soetmann, Udviklings- og salgsdirektør, By & Havn
- Camilla van Deurs, Stadsarkitekt, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

P-huset skal opføres på et byggefelt på Trælastholmen på cirka 2.270 kvm. Det afgrænses mod vest af Sundkrogsgade, mod nord af bydelsgaden Orientkaj, mod øst af et stræde og mod syd af Sundmolens gennemgående havebånd. 

I vinderforslaget, Trælasthuset, går bygningen fra stueetage til og med 5. sal. Det økonomiske estimat for facader, belysning, belægning med mere er på 7,5 mio. kr.  

- Forslaget er blevet valgt, på grund af det oplevelsesrige udtryk som opnås ved et reliefagtigt samspil mellem to materialer (kork og genbrugsaluminium). Materialerne fremkalder et levende spil i facaden og er valgt på baggrund af deres miljømæssige egenskaber og optimale ressourceudnyttelse. Desuden understreger den punktvise belysning af de enkelte plader facadefelternes forskydning, så husets skyggespil også opleves i de mørke timer, hedder det i pressemeddelelsen.

Nu ønsker By & Havn, at forslaget kvalificeres og bearbejdes frem til udbudsniveau. Der er en forventning om, at det samlede projekt for råhus og p-hus facade, skal udbydes primo 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141