23948sdkhjf

127 boliger på vej i hjertet af Hillerød

Øst for Hillerød Station skyder ejendommen Carlsbakken op. 

Byggeriet består af 127 lejeboliger - fra store, åbenplans lejligheder til mere klassiske lejligheder med to-fem værelser - som for nyligt blev fejret med et rejsegilde, skriver udvikleren Balder i en pressemeddelelse.

Carlsbakken er kendetegnet ved afrundede hjørner og planløsninger, som arkitekt- og byplanlægningstegnestuen Holscher Nordberg står bag.

Boligudviklingsselskabet Balder står bag projektet, som opføres i et samarbejde med Sjælsø Management samt Raundahl & Moesby, Moe og Holscher Nordberg. De sidste tre som henholdsvis totalentreprenør, rådgivende ingeniør og arkitekt. 

 - Vores ønske er at skabe et fantastisk, venligt og humant sted. Et sted, hvor beboerne har rig mulighed for at komme hinanden ved, sagde Rasmus Polino Henk, arkitekt hos Holscher Nordberg, blandt andet i sin tale ved rejsegildet.

Udtrykket ”at komme hinanden ved” ses i flere af byggeriets elementer. For eksempel får beboerne adgang til en fælles tagterrasse, hvor solens aftenstråler kan nydes. Deslige opføres der et fælles gårdrum, hvor børnene kan lege, og de voksne kan slappe af. 

Byggeriet opføres i den nye bydel, Stationszonen, ved Hillerød Station og får et samlet boligareal på 10.650 kvm. Lejlighederne indrettes med to, tre eller fire værelser og varierer i størrelse fra 50 til 110 kvm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094