23948sdkhjf

Skinner og kommunegrænse deler ny by med 1.150 boliger

En ny by vil inden for de kommende år rejse sig omkring Kildedal Station ved Måløv. 1.150 nye boliger og et sted mellem 10.000 og 15.000 arbejdspladser i blandt andet lifescience bliver resultatet. 

Byrådet i Egedal kommune har godkendt en strukturanalyse for det cirka 73 hektar store område ved Kildedal Station, som er udarbejdet af rådgivervirksomheden Niras. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse om det nye boligområde.  

Placeringen betyder dog også, at det nye byområde bliver delt mellem kommunerne Ballerup og Egedal. Står man syd for s-togslinjen hedder kommunen Egedal, mens området nord for togskinnerne er Ballerup Kommune. 

- Det er så vigtigt, at vi kommuner kan samarbejde. Vores borgere og virksomheder skal ikke lægge mærke til, at de kører over kommunegrænsen og på samme måde skal det ikke give hindringer, at området ligger i to kommuner, siger borgmester Karsten Søndergaard, der har været i god dialog med Ballerups borgmester Jesper Würtzen om udviklingen af Kildedal Syd, i pressemeddelelsen. 

Grønne områder får dobbelt funktion
På Egedal-siden af s-stationen skal der bygges omkring 500 nye boliger på arealet fra stationen og op mod Kong Svends Høj. Samtidig vil det være muligt at bygge nyt erhverv på såvel det eksisterende erhvervsområde på Kongebakken og på arealerne ud mod Tværvej. 

Planen indebærer også, at byområdet får en ny vejforbindelse ned til stationen og Tværvej, ligesom der skal laves nye stiforbindelser med tunneller under jernbanen til de centrale bydele, som kommer til at ligge i Ballerup.

Hele byen får et net af grønne tilgængelige områder. De grønne områder har flere formål. Dels skal de aflede regnvand og de skal også skabe flotte og rekreative områder for områdets beboere. 

Ifølge Egedal kommune har investorerne også fundet området attraktivt og står klar i kulissen til at udvide det nye område.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083