23948sdkhjf

MT Højgaard vinder storentreprise på diabetescenter

Det bliver MT Højgaard, der kommer til at stå for apteringen på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelse. 

Region Hovedstaden har netop skrevet kontrakt på cirka 75 mio. kr. med entreprenørselskabet på apteringsentreprisen på SDCC. Arbejdet omfatter blandt andet vægge, lofter, gulve, malerarbejde samt fast inventar og skiltning.

SDCC opføres ved Herlev Hospital, hvor MT Højgaard i øjeblikket udfører apteringsenterprisen på det nye kvinde-barn-center og akuthus, FAM Herlev Hospital. Så entreprenørselskabet fortsætter således på matriklen i Herlev, når de til november 2019 går i gang med storentreprisen på SDCC.

Sidste af de seks storentrepriser
Underskriften på apteringsentreprisen betyder samtidig, at der nu er sat navn, hvem der står med alle de seks storentrepriser på SDCC, oplyser projektchef 
Anette Madsen fra Region Hovedstaden til Lictationen..

Ud over MT Højgaard på aptering, står Per Aarsleff både med byggegrube og råhuskonstruktion, HSHansen har facade og lukning, HedeDanmark udfører anlægsarbejderne, mens Wicotec Kirkebjerg udfører installationerne.

SDCC er skabt i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden med udlodning af danmarkshistoriens største fondsbevilling på 2,95 mia. kr. I bevillingen indgår byggeriet af det nye diabeteshospital, som samlet bliver cirka 24.000 kvm. Der ventes at være omkring 400 medarbejdere, og cirka 14.000 personer med diabetes forventes at gå til ambulant behandling. 

Hospitalet forventes færdigt med udgangen af 2020 og indflytning vil foregå den 1. april 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111