23948sdkhjf

Tre VVS’ere fusionerer til stor teknikentreprenør

Større bredde og konkurrenceevne skal skabe vækst for det nye Poul Sejr Nielsen A/S, som pr. dags dato er en realitet.
i4 Teknik A/S, A&K Teknik aps og Poul Sejr Nielsen A/S slår sig fra i dag sammen under navnet Poul Sejr Nielsen A/S.

De tre firmaer har gennem årene arbejdet med service, vedligehold samt installationsarbejde for virksomheder, boligselskaber, kommuner og private. Primært på Sjælland men også på Fyn. Den erfaring lægger de nu sammen.

Kunderne kræver flere kompetencer
Med en samlet mandskabsstyrke på 70, deraf 10 funktionærer og 60 smede, VVS’ere, blikkenslagere mv. satser det nye Poul Sejr Nielsen A/S på at vinde større og mere komplekse opgaver for kunderne og være konkurrencedygtige på service, vedligehold og entreprise markedet.

Samtidig understreges det, at alle medarbejdere fortsætter i den nye virksomhed.

- Omfanget af tekniske installationer i byggeriet er stigende. Blandt andet energioptimering inden for VVS, el og ventilation men også alternative energikilder som for eksempel varmepumper, solvarme og solceller vinder mere og mere indpas i byggeriet. Vi skal kunne mere og have flere kompetencer, så kunden kan få alt hos en og samme teknikentreprenør, siger Michael Madsen, der kommer fra i4 Teknik A/S og er ny adm. direktør for det nye Poul Sejr Nielsen A/S.

Skal kunne tilbyde hele paletten
Poul Sejr Nielsen VVS A/S er det ældste af de tre firmaer, grundlagt i 1956 og derfor det navn de har valgt at videreføre. Men trods det traditionsrige navn, skal fusionen sikre, at firmaet nu er rustet til en fremtid med større krav.

- Det er den vej udviklingen trækker. Skal vi være konkurrencedygtige og en attraktiv partner for vores kunder i fremtiden, skal vi kunne tilbyde hele paletten af installationer, der er brug for. Det sikrer kunden et bedre overblik og en bedre løsning. Uden overraskelser, siger Michael Madsen, der også kommer med et økonomisk argument for at fusionere firmaerne:

Forventer en omsætning på 60 mio.
- Dernæst har vi nu en størrelse og en solid egenkapital i ryggen, der gør os attraktive for totalentreprenører og andre bygherre, der skal have løst større service og teknikopgaver. Alt peger på, at størrelse og kompetencer er vejen til vækst i de kommende år, og kontrolleret vækst er vores mål.

I 2011 forventer Poul Sejr Nielsen A/S at omsætte cirka 60 millioner kroner med et resultat på niveau med 2010, der lå på 3 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141