23948sdkhjf

Nedriver bliver landsdækkende med ny afdeling

Nedrivningsentreprenøren Kingo Karlsen åbner den 1. oktober 2019 kontor på Esbjerg Havn for at komme tættere på virksomhedens vest- og sønderjyske samarbejdspartnere. 

Det oplyser nedriveren i en pressemeddelelse. 

Med Kingos kontorudvidelse i Esbjerg, arbejder nedbrydningsvirksomheden fuldt ud landsdækkende med afdelinger i henholdsvis Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn og Sjælland.

Får en erfaren herre i spidsen
Det bliver Kingos afdelingsleder Niels Bøgedal, som kommer til at stå i spidsen for det nye kontor, der er placeret i NorSea Group House of Offshore Innovation på Esbjerg Havn. Derfra vil Niels’ opgave være at opbygge et tæt samarbejde med nedriverentreprenørens kunder. 

- Der er en stor bygningsmasse samt skrotningsopgaver i vest- og Sønderjylland, som står til nedrivning, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med på miljørigtig vis, konstaterer han i pressemeddelelsen Niels Bøgedal. 

Niels Bøgedal har tidligere været administrerende direktør hos det svenske selskab Llentab A/S, hvor han opstartede et succesrigt dansk datterselskab. 

Kingo har tidligere udført flere store miljøsanerings- og nedrivningsopgaver i Sønderjylland, blandt andet en omfattende miljøsanering på Esbjerg Sygehus Etape 5. Nye opgaver omfatter Hedelund Varmeværk i Esbjerg Ø, hvor virksomheden er i gang med at skrotte kedler for Din Forsyning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093