23948sdkhjf

Nyt om navne i byggeriet

I dag nyheder fra Dansk Fundering, Alterna Huse, 3 Aktive A/S, Sweco Danmark, Kuben Management og Newsec

Dansk Fundering
Morten Friis Kliver er indtrådt som administrerende direktør hos Dansk Fundering A/S i stedet for Kurt Niels Siemen Jensen ifølge cvr-registret

Dansk Fundering A/S udfører betonarbejder i forbindelse med fundering. 

Alterna Huse
Allan Svane Nielsen er indtrådt i direktionen hos Alterna Huse A/S i stedet for Lorenz Christian Nielsen ifølge cvr-registret.

Alterna Huse A/S er en sydjysk typehusproducent. 

3 Aktive A/S
Jan Holte Teller er indtrådt som bestyrelsesformand hos 3 Aktive A/S og 3 Aktive Odense A/S i stedet for Hans Erik Skøtt Hansen. Samtidig er Mark Justin Shedel og Allan Høgh Rasmussen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Klaus Østergaard.

3 Aktive A/S er leverandør af værktøj og maskiner til byggebranchen.

Sweco Danmark
Amanda Megan Smith er pr. 1. september 2019 ansat som projektingeniør i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Amanda er 27 år og nyuddannet diplomingeniør i miljøteknologi.

Hos Sweco skal hun arbejde med projekter inden for afløb og klimatilpasning og være med til at udvikle samarbejdet med forsyningsselskaberne yderligere.

Amanda Megan Smith har tidligere været ansat som ingeniørpraktikant hos Aarhus Vand, hvor hun bl.a. arbejdede med innovation og partnerskaber i tilknytning til partnerskabet "VandPartner".

Kuben Management
Efter en intern rokade har Kuben Management fået to nye afdelingsledere i København.

Jesper Prip har efter 13 år i virksomheden og de sidste 3,5 år som leder for afdelingen Bygherrerådgivning, Almen, valgt at tiltræde som afdelingsleder for afdelingen Bygherrerådgivning, Offentlig. Han har mange års erfaring med offentlige byggerier og ser frem til at bidrage til en fortsat vækst på området.

Stine Jensen, som i dag er chefrådgiver i Bygherrerådgivning, Almen, er udnævnt til afdelingsleder for afdelingen. Stine har været næsten otte år hos Kuben Management og har en særdeles stor viden om det almene område, som hun ser frem til at dele og videreudvikle i samarbejde med sine medarbejdere. 

Newsec
Lasse Hoffmann Hansen er pr. 1. september tiltrådt som Head of Sales and Customer Relation Management i en nyoprettet stilling i Newsec Property Asset Management.

Lasse Hoffmann Hansen har arbejdet med kommerciel forretningsudvikling de seneste 15 år, heraf 10 år i forskellige funktioner i ejendomsbranchen blandt andet hos Regus, Unikbolig og Mühldorff.

Han har desuden haft ansvar for integration af salgsprocesser hos ISS Facility Services og kommer senest fra en stilling som Sales Director i Synoptik, hvor han har arbejdet med salg, kunderelationer og -udvikling.

I Newsec skal Lasse Hoffmann Hansen stå i spidsen for en helt ny CRM-organisation, der har det overordnede kommercielle ansvar for Newsecs investeringskunder, som består af en række af store danske og internationale ejendomsselskaber og institutionelle investorer.

Ud over ansvaret for kunderelationer får Lasse Hoffmann Hansen også ansvar for Newsecs salgsenhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11