23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
ALC Entreprise A/S
Bent Christian Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Gynther Kohls (adm. direktør i Minko Invest ApS) er indtrådt.

ALC Entreprise er en entreprenørvirksomhed med speciale i gravearbejde.

Alectia A/S
Peter Viking Hansen er udnævnt til afdelingsleder for Energy i Virum, der rådgiver om bl.a. biomasseanlæg, energicentraler, energimærkningsordninger, energiledelse og fjernvarme.

Han har arbejdet i virksomheden siden 2007 og har været med på flere store projekter for bl.a. SAB Miller, Carlsberg, Dong Energy, Amminex og Topsil.

AL2bolig
Allan Werge, 45 år, bliver ny direktør med virkning fra den 15. september. Han afløser Claus Poulsen, der overgår til en stilling som seniorkonsulent.

AL2bolig er en almen boligorganisation, der udlejer ungdoms-, familie-, senior- og ældreboliger i Århus og Favrskov Kommune.

Arkil Fundering A/S
Knud Erik Kastrup er udtrådt af bestyrelsen, mens Jesper Hessellund Arkil er tiltrådt som formand.

Dansk-Tysk Handelskammer
Karen Frøsig (adm. direktør i Sydbank) er indtrådt i bestyrelsen, hvor Jukka Pertola (adm. direktør i Siemens) er genvalgt som formand.

Flügger
Tidligere topchef i Tryg, Stine Bosse, er udnævnt til formand for malerproducenten Flügger.

Næstformand er Morten Boysen, mens Peter Aru og Anja Schnack Jørgensen er menige medlemmer af bestyrelsen.

HHM Ejendomme A/S
Niels Olsen er tiltrådt som salgs- og udviklingschef. Han kommer fra den finansielle sektor og har de sidste 15 år beskæftiget sig med leasing af biler til erhvervskunder i København og Nordsjælland.

Hos HHM får Niels Olsens primært til opgave at stå for salg og projektudvikling af erhvervsområdet "Rønnekrogen" i Hillerød Vest.

HHM Ejendomme udvikler boliger og erhvervsejendomme.

Juel Arkitekter ApS.
Arkitekt Søren Juel har, efter 11 år som partner i TNT Arkitekter, etableret selvstændig arkitektvirksomhed – Juel Arkitekter – med domicil på Torvet 7 i Hillerød. Her har han etableret samarbejde med Tegnestuen Møllestræde A/S på samme adresse.

MSE A/S
Jan Lyngby Sørensen (adm. direktør i MSE A/S) og Ole Davidsen er begge udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Morten Amtrup (adm. direktør i Cyncron Clinical Pharmacology A/S), Jørgen Christian Jensen og Ib Svendstrup Paaskesen er alle indtrådt.

Desuden er Sven Lyse tiltrådt som formand for bestyrelsen.

MSE er et entreprenørfirma, der bl.a. tilbyder byggemodning, jord- og kloakarbejder.

Sawo A/S
Jens Christian Funch Poulsen og Morten Christensen er begge udtrådt af bestyrelsen.

Sawo er leverandør af lasthåndteringsudstyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078