Veksø opruster yderligere i Danmark
Mindre end to uger efter nyheden om en ny salgschef i Danmark opruster Veksø yderligere på personalesiden.
Med derved stopper den personalemæssige oprustning dog ikke. Således meddeler firmaet i dag, at hele fire nye medarbejdere er hentet ind i firmaets danske organisation.
Chefkonsulent, Sjælland
Morten Duckert, 33 er tiltrådt stillingen som chefkonsulent for distrikt Sjælland.
Morten kommer fra en stilling som salgschef hos Calcus Publishing og har tidligere salgserfaring fra bl.a. Wiew-tech Europe, Impact systems og HBH Partners. Som Chefkonsulent er det Mortens opgave at fastholde og udbygge Veksøs position i Østdanmark med hovedvægten lagt på belysning.
Konsulent, Sjælland
Lars Holm, 36 er tiltrådt stillingen som konsulent for distrikt Sjælland.
Lars kommer fra en stilling som konsulent for Rubæk & co., hvor han har haft ansvaret for salg af bl.a. byrumsinventar til kommuner og boligforeninger. Som salgskonsulent hos Veksø vil Lars ligeledes fokusere på salg af udendørsinventar, men vil i øvrigt også indgå som en naturlig del af salgsteamet omkring det brede produktprogram.
Licitationsmedarbejder
Flemming Wagner Skall, 32 er tiltrådt en nyoprettet stilling som licitationsmedarbejder i en tilsvarende nyoprettet projektafdeling.
Flemming kommer fra en stilling som bygningskonstruktør hos Årstiderne Arkitekter og har bl.a. stor erfaring med udarbejdelse af licitationsmaterialer. Ansættelsen hos Veksø sker som led i en strategisk satsning på licitations- og udbudsmarkedet. Det er således Flemmings opgave at strukturere Veksøs indsats samt afdække og opsøge nye potentielle områder.
Salgskoordinator
Sabine Søholm, 27 er tiltrådt stillingen som Salgskoordinator i Kundeservice.
Sabine er uddannet Designingeniør og kommer fra en stilling som rådgivende ingeniør hos Bendt A/S. Sabine vil komme til at beskæftige sig en del med belysning, men vil også indgå i koordineringen af de andre produktgrupper. Hun har tidligere haft med Veksøs belysningsprogram at gøre som projektansat ved Lampas (købt af Veksø i 2007) tilbage i 2008.