23948sdkhjf

MT Højgaard vinder også trecifret millionkontrakt i Odense

Entreprenøren gør Bravida følgeskab på stort sundhedsbyggeri

Vejdirektoratet har netop tildelt MT Højgaard kontrakten på opførelsen af 50.000 kvm råhus til SDU Sund i Odense. Kontrakten har en værdi af 298 mio. kr. 

Det oplyser entreprenørekoncernen i en pressemeddelelse. 

MT Højgaard gør dermed Bravida følgeskab på det store sundhedsbyggeri. Vejdirektoratet meddelte i går den 20. august, at teknikentreprenøren har vundet ogpaven med tekniske installation på SDU Sund, en kontakt der havde en - næsten identisk - værdi på 296 mio. kr. 

- SDU Sund er en fakultetsbygning, der skal binde Syddansk Universitet (SDU, red) og Nyt OUH (Det Nye Universitetshospital i Odense, red) tættere sammen og styrke samarbejdet mellem de to. Råhuset var udbudt i en selvstændig entreprise, og vi har været begunstiget af gode tilbud fra erfarne leverandører, siger projektchef Per Seidelin fra Vejdirektoratet i pressemeddelelsen. 

MT Højgaard går i gang med arbejdet med det samme, og projektet forventes afleveret i slutningen af 2022. 

Udbud med forhandling
Projektet var udbudt som udbud med forhandling, og i den proces indgik et forhandlingsmøde. I processen har MT Højgaard blandt andet kunnet trække på erfaringerne fra projektet på Nyt Universitetshospital Aalborg, NAU, hvor entreprenørkoncernen har opført råhuset på det 155.000 kvm store hospitalsbyggeri. 

Den nye fakultetsbygning består af tre etager med passage på tværs af bygningen. Løsningen tager hensyn til den omgivende natur og sikrer kig til naturen på begge sider af bygningen. 

Bygningen skal rumme laboratorier, kontorer, undervisningslokaler, auditorier foruden dyrestalde og faciliteter til anatomi og retsmedicinsk institut. 

Bygningens udformning og funktion som bindeled mellem universitetet og universitetshospitalet skal understøtte dialogen og styrke samarbejdet mellem forskere og studerende fra universitetet og det nye universitetshospital. 

Vejdirektoratet er bygherre

SDU Sund er et af fire projektet, som Vejdirektoratet overtog styringen af fra Bygningsstyrelsen. Det skete med virkning fra marts 2018.

Ud over projektet i Odense har Vejdirektoratet også styringen af Niels Bohr Science Center og Statens Naturhistoriske Museum samt to byggeriet ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Aalborg Universitet.

Daværende Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen traf beslutningen om at flytte projekterne som en konsekvens af problematiske projektforløb med voldsomme budgetoverskridelser.

Læs mere: Vejdirektoratet overtager fire store byggerier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126