MT Højgaard bygger p-hus på 20.000 m²
Torsdag den 18. august tog hospitalsdirektør Thomas Pazyj og MTH-direktør Jens Nyhus det første spadestik til et nyt p-hus og et OPP-samarbejde.
Anlægget, der vil give plads til 425 parkerede biler, sikrer patienter, pårørende samt de næsten 1.700 medarbejdere bedre parkeringsmuligheder.
- Med p-huset får vi tilstrækkelig med parkeringspladser, og samtidig er p-huset en afgørende forudsætning for, at vi kan begynde udbygningen af hospitalet med en ny fælles akutmodtagelse, siger hospitalsdirektør Thomas Pazyj.
Med p-huset frigøres det nuværende parkeringsområde foran hospitalet, og det gør det muligt at opføre en ny akutmodtagelse på en del af det store areal.
P-huset opføres som et Offentlig-Privat-Partnerskab, hvor et konsortium bestående af Dnb NOR, Dan-Ejendomme og MTHøjgaard finansierer, opfører og driver parkeringshuset, som hospitalet så efterfølgende lejer sig ind i.