23948sdkhjf

Sjælsø nedjusterer markant

Finansiel usikkerhed og store nedskrivninger resulterer i et underskud for 1. halvår af 2011 på hele 807 millioner.
Efter gryende optimisme på baggrund af et fornuftigt 2010 og en god start på 2011 rammer den fornyede uro på finansmarkederne og usikkerhed på ejendomsmarkedet Sjælsø Gruppen.

I 1. halvår af 2011 havde ejendomsudvikleren et underskud før nedskrivninger og skat på ca. 116 mio. kr. Efter nedskrivninger og hensættelser på kr. 691 mio. forventes et underskud før skat for 1. halvår 2011 på ca. 807 mio. kr. Egenkapitalen udgør herefter ca. 850 mio. kr.

For hele 2011 forventes nu et underskud før nedskrivninger og skat omkring 200 mio. kr. mod tidligere forventet omkring 0 kr.

Fordelingen af nedskrivningerne
De svagere forventninger til det danske marked medfører risiko for en senere gennemførsel af en del af Sjælsøs projekter og en reduceret indtjening herpå. På den baggrund nedskrives 171 mio. kr. på Sjælsøs danske projekter.

Ud fra en forventning om, at den finansielle uro vil mærkes kraftigst på det danske marked - Sjælsøs hovedmarked - er der foretaget en nedskrivning af goodwill med 170 mio. kr.

Udsigterne til til et lavere aktivitetsniveau i den kommende tid samt fortsat vanskelig adgang til refinansiering af aktiver betyder har det fået væsentligere betydning for Sjælsø, at tilbagebetaling af tilgodehavendet helt eller delvist påbegyndes, og at der derved frigøres likviditet til finansiering af den løbende drift og nye aktiviteter. Behovet for at fremme tilbagebetalingen medfører således forhøjet risiko for, at en del af tilgodehavendet ikke kan inddækkes ved et videresalg af ejendommene, hvortil tilgodehavendet relateres. Derfor er foretaget en nedskrivning på 100 mio. kr. til imødegåelse af tab på tilgodehavende.

Afvikler aktiviteterne i Polen
I forbindelse med genforhandling af Sjælsøs projektfinansieringer i Polen har der ikke været opbakning fra långivere til, at erhvervsprojekterne gennemføres i Sjælsø regi.

En konsekvens af Sjælsø Gruppens reducerede økonomiske styrke og usikkerhedden om markedsudviklingen betyder, at der fokuseres på koncernens aktiviteter i Norden. Sjælsøs bestyrelse har derfor besluttet at afvikle koncernens aktiviteter i Polen ved at søge et salg af de polske projekter på projektniveau. Idet projekterne ikke længere forventes gennemført må der imødeses et betydeligt tab ved afvikling af projekterne ved salg på projektniveau. Resultatet er nedskrivninger på i alt 250 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093