Stor renoveringsopgave til Dialux Gulve
Dialux Gulve A/S har som led i ombygningen af Varde Sygehus til Borgercenter Varde haft ansvaret for renoveringen af 265 kvadratmeter naturstensgulv.
Jorton har haft hovedentreprisen på ombygningen, og Dialux Gulve blev hyret til at renovere det eksisterende stengulv, der var præget af mange års brug.
Totalrenovering af gulvet
Det gamle 265 kvadratmeter naturstensgulv bar tydeligt præg af en stor gennemstrømning gennem årene. Gulvet var ikke bare nedslidt, der var også deciderede huller i overfladen, så en udskiftning af de mest medtagne fliser var nødvendig. Dialux Gulves bidrag betegenes som en typisk renoveringsopgave.
- Alternativet havde været at udskifte hele det gamle naturstensgulv og lægge et nyt med følgende større omkostninger til følge. I stedet er gulvet nu totalrenoveret så det fremstår som nyt, udtaler Peter Glarmbæk og itlføjer:
- Vi spartlede enkelte steder, hvorefter vi kunne planslibe og polere gulvet. Til slut imprægnerede vi med farveforstærker for at få gløden tilbage i stenen.