23948sdkhjf

Sanistål afvikler tyske aktiviteter

Sanistål har indgået aftale om at sælge sine tyske aktiviteter i datterselskabet Max Schön GmbH.

Det er direktøren i selskabet Miodrag Zivic, der ved et Management Buy Out, overtager selskabet.

Det oplyser Sanistål i en fondsbørsmedddelelse.

Salget afslutter afviklingen af Saniståls tyske aktiviteter, idet Max Schön GmbH’s stålforretning er blevet afviklet planmæssigt i løbet af 1. halvår 2019, mens de tyske industriaktiviteter indgår i den solgte virksomhed.

- Med exittet fra Tyskland fuldfører vi den strategiske restrukturering, som vi indledte med salget af stålforretningen i Danmark og Letland. Sanistål er nu en fokuseret virksomhed med et klart strategisk sigte, en lønsom kerneforretning som den værdiskabende og digitale partner for kunder i byggeri og industri samt et entydigt geografisk fokus på Danmark og udvalgte østeuropæiske markeder, siger adm. direktør Christian B. Lund fra Sanistål.   

De tyske aktiviteter havde i 2018 en omsætning på 222 mio. kr. og et resultat efter skat på -20,2 mio. kr.

De tyske aktiviteter rapporteres som ophørende aktiviteter, og resultatet af de ophørende aktiviteter omfatter dels driften frem til salgstidspunktet og dels effekten af salget af selskabet.

Salgsaftalen indebærer, at de ophørende aktiviteter i 2019 forventes at opnå et resultat efter skat i niveauet -35 mio. kr. mod en hidtidig forventning om et resultat efter skat i intervallet -20 mio. kr. til -30 mio. kr.

Miodrag Zivic har overtaget selskabet pr. 1. august 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093